Behov for nye it-kompetencer i det offentlige
De første automobiler lignede til forveksling hestevogne. De første fjernsyn havde samme mahognikabinet som en radio. Og den stationære pc minder stadig om et TV.
Ifølge Lars Frelle-Petersen er digitaliseringen af det danske velfærdssamfund kun i sin vorden. Vi har langt igen, før vi for alvor begynder at se konsekvenserne af det arbejde. Også selv om computere og mobiltelefoner længe har været en naturlig del af hverdagen på tusinde af offentlige arbejdspladser over hele landet.
”Vi har endnu ikke for alvor høstet alle fordelene ved digitaliseringen. Vi mangler stadig at se alle dimensionerne af de teknologiske muligheder, fordi udviklingen flytter sig dramatisk i netop disse år.”
Det digitale maskinrum
Om nogen har direktøren for Digitaliseringsstyrelsen hænderne dybt nede i det offentlige digitale maskinrum. I et interview med SAMDATA Magasinet giver Lars Frelle-Petersen sine bud på nogle af de udfordringer, som ligger i at puffe det offentlige Danmark ind i en digital virkelighed.
”Jeg synes, at vi har et pænt stykke vej at gå endnu. Brugerne flytter sig hele tiden. Og så bliver den offentlige sektor også nødt til at flytte sig i forhold til, hvor brugerne bevæger sig hen.”
Vi skal jo anvende IT, fordi det kan betale sig. Vi skal jo ikke drive IT-systemer, fordi det er sjovt. Det skal vi ikke anvende skatteydernes penge til.
Lars Frelle-Petersen
En af de bevægelser er de øgede forventninger til, at den offentlige sektors ydelser er til at forstå.
”Og sammenlignet med den private sektor kan vi da gøre rigtig meget for at forbedre især vores selvbetjeningsløsninger, og den måde vi taler til borgerne. Vi skal sørge for, at vi får ændret vores fokus. Vi må erkende, at vi i den offentlige sektor indtil nu ikke har haft et særligt stærkt fokus på brugerne. Det skal flytte sig nu, hvor vi rykker alle danskerne ind i vores digitale univers. Vi skal arbejde os hen mod, at borgerne reelt oplever, at de får noget ud af det. Ellers får vi heller ikke alle effektiviseringsgevinsterne i hus.”
Det skal betale sig
Hele denne indsats for at gøre den offentlige sektor digital, bliver mere og mere vigtig, fordi udgifterne til det danske velfærdssamfund stiger.
”Vi er nødt til at finde nogle måder at håndtere det på, hvis vi vil opretholde vores velfærdssamfund. Vi vil få langt flere ældre borgere, der trækker på vores sundhedssystem. Om nogle år regner man med, at folk ikke længere dør af kræft. Så vil det være en kronisk sygdom. Og det er jo en rigtig god ting, men det betyder også, at sundhedsvæsnet får mange nye kroniske patienter. Vi redder liv. Og det vil koste sundhedsvæsnet mange penge. Skal vi have råd til det, skal vi finde nye løsninger. Netop derfor bliver digitaliseringen af den offentlige sektor et vigtigt redskab i at udvikle vores samfund.”
Det lyder som en spareøvelse?
”Og det er heller ikke helt forkert. Vi skal jo anvende IT, fordi det kan betale sig. Vi skal jo ikke drive IT-systemer, fordi det er sjovt. Det skal vi ikke anvende skatteydernes penge til.”
Hvad er de tre vigtigste barrierer for digitalisering af velfærdssamfundet?
”Et af de store problemer, vi står overfor er at få sat brugerne i centrum. Lige som supermarkeder ser på, hvordan kunder bevæger sig i butikken, så skal vi se på, hvordan vi får brugerne effektivt igennem den offentlige service. Vi skal have nogle kanaler til at understøtte dette. Vi skal have de digitale processer til at hænge ordentligt sammen med resten af den offentlige service. Og det er vi ikke gode nok til endnu.”
Lars Frelle-Petersen fortsætter:
”Den anden udfordring er at få sammenhæng i den offentlige serviceproduktion. Vi skal sørge for, at vores ydelser spiller sammen på tværs af myndigheder. Bliver man for eksempel udskrevet fra et hospital, skal man måske have genoptræning eller tilbage til plejehjemmet. Dialogen mellem myndighederne og deres evne til at dele data er helt afgørende for, at borgerne får en god oplevelse.”
Dialogen mellem myndighederne og deres evne til at dele data er helt afgørende for, at borgerne får en god oplevelse.
Lars Frelle-Petersen
Behov for nye kompetencer
Som den sidste af de tre udfordringer nævner Lars Frelle-Petersen automatisering af en række offentlige ydelser.
”Vi skal tænke over, hvor vi måske ikke behøver at have en menneskehånd ind over nogle processer, altså hvor vi kan strømline interne processer. Det handler ikke om at spare offentlige ansatte væk, men om at medarbejdere skal varetage andre opgaver i fremtiden. Det er en af de ting, som vi skal arbejde med over de kommende år.”
Selv om han blev presset til kun at nævne tre udfordringer, peger Lars Frelle-Petersen alligevel på medarbejdernes kompetencer som den fjerde store udfordring.
”Hvis vi ikke anvender IT på en intelligent måde, så løser det jo ingenting. Det rækker jo ikke nok, at vi læser dokumenter på en skærm i stedet for på papir. Vi er måske stadig på det niveau, hvor vi lige har afløst hestevognen med en bil. Med 800.000 ansatte i den offentlige sektor er det en stor opgave. Vi skal arbejde med vores evne til at omstille os for, at vores brugere fortsat er glade for den offentlige sektor. Og det kræver, at man som medarbejder er parat til at gå ind i nye sammenhænge.”
Hvad skal medarbejdere i det offentlige så lave i fremtiden?
”For medarbejdernes vedkommende handler det om fleksibilitet og interesse i at udvikle sig. For fem år siden var Microsoft leverandør af det dominerende styresystem. Og det er Microsoft måske stadigvæk, men vi har dæleme også fået andre platforme på bordet. Udviklingen kræver, at medarbejderne hele tiden flytter sig fagligt. Vi vil løbende blive udfordret på vores måde at organisere vores opgaver på og brugen af IT i kernen af vores velfærdsydelser, fx i uddannelse, sundhed og omsorg.”
Spille nye roller
Hvor kan IT-medarbejdere spille nye roller i den offentlige sektor?
”IT bliver mere og mere kritisk for den daglige forretning. Tag et sygehus i dag. Det er svært at drive et sygehus i dag uden IT-systemer. Når IT bliver hele fundamentet for de offentlige institutioner, får vi brug for medarbejdere, der kan være med til at anvise løsninger. Jeg kan også forestille mig, at vi får brug for medarbejdere, der bliver bindeleddet til brugerne ved at hjælpe dem igennem de forskellige processer.”
Får man ikke brug for IT-kompetencer på chefgangen?
”Jo, og det sker allerede på de teknologitunge områder. Tag undervisningsministeriet hvor teknologi vil komme til en afgørende rolle, når man skal tilrettelægge digital undervisning. Her vil teknologien få en ekstrem stor rolle i, hvordan vi lærer vores børn at læse, skrive og regne. Og anskaffelsen af de rigtige systemer vil få stor betydning. Et andet eksempel er sundhedsvæsnet, hvor telemedicin vil være styrende for, hvordan vi indretter vores sundhedssystem i fremtiden. I dag er de kompetencer allerede trådt ind på direktionsgangene i Skat. Når Finansministeriet bruger ressourcer på os som styrelse er det jo fordi digitaliseringen er en helt uadskillig del af moderniseringen af den offentlige sektor.”