De tre B’er er nøglen til fremtidens netværk
Mange husker det stadig med en form for nostalgi. De skingre skærende lyde fra opkaldsmodemet, der spredte sig som sød musik i stuen midt i halvfemserne. Dengang internetadgang krævede en dedikeret indsats. Og så var det i øvrigt umuligt at tale i telefon på samme tid. Før internettet var en selvfølge, men kun de få beskåret.
Mesh-netværk
Når netværket går gennem enheder på en række, i stedet for at alle enheder kobler direkte på et access point, kaldes det et mesh-netværk. En enkelt eller flere computere forbinder til access pointet og derefter kobles computere på i kæder. Rækkevidden er i princippet uendelig, men i praksis falder båndbredden for hver gang en ny computer koblet på kæden.
Teknologien blev for alvor kendt i forbindelse med den såkaldte 100 dollar laptop, der blev præsenteret af One Laptop Per Child-projektet i 2005. Her var en af fordelene netop, at en hel skole eller landsby, kunne dele en enkelt internetforbindelse mellem sig, gennem et mesh-netværk.
Senere kom dobbeltlinjen ISDN, der tillod dobbelt hastighed, eller telefon og internet samtidig. ISDN blev senere afløst af ADSL og kabelforbindelser. Og netop her, da båndbredden tog tigerspring ind i fremtiden, og unge mennesker mødtes i hobetal til LAN-parties over hele landet, kom det trådløse netværk ind i billedet. Muligheden for at koble en bærbar computer på netværket, uden brug af kabler, varslede nye tider og brugsmønstre for internetbrugerne. Mobile arbejdspladser, websurfing fra liggestolen i haven, mulighed for at koble på et hotspot i lufthavnen.
I dag er det næsten svært at forstå, at trådløst netværk engang var noget eksotisk. Nu er de trådløse netværk overalt, og selvom langt de fleste virksomheder stadig har kabler i væggene, er det ekstremt sjældent, man falder over et kontor uden den lille karakteristiske boks på væggen, der betyder ubegrænset adgang til internettets overflod af indhold.
Li-Fi – trådløst internet med indbygget belysning
I fremtiden kan netværket bogstaveligt blive markant anderledes end i dag. Et forskerhold ved Edinburgh Universitet i Skotland, med professor Harald Haas i spidsen, har lavet et system, der sender data ved hjælp af LED-pærer. Man kan sammenligne det med kablede fiberforbindelser, idet båndbredden på lysnetværket er større end almindeligt trådløst netværk.
Til gengæld er Li-Fi, som teknologien kaldes, begrænset til områder, hvor der er frit udsyn mellem sender og modtager. I bygninger er den såkaldte line of sight dog næppe en begrænsning i praksis, da man vil kunne udskifte sine eksisterende pærer med Li-Fi LED-pærer. Udskiftningen af store dele af det eksisterende netværk, vil dog også have en betydning for den kablede infrastruktur, bag acccess pointet.
Forbered netværket, før du monterer dit nye access point
For at sikre optimale forhold for et nyt trådløst netværk, foretager man ofte en site survey. Det er en undersøgelse, der skal afdække forholdene for radiosignaler i området. Her spiller mange faktorer ind. Eksempelvis vægges tykkelse og materialer, andre radiokilder, som eksempelvist fjernsyn og mikrobølgeovne. Undersøgelsen foregår ved at man sætter et trådløst access point op, og måler signalstyrken forskellige steder i bygningen eller området.
Typisk vil man indledningsvis simulere en site survey på forhånd gennem software, der giver mulighed for at lave beregninger og få forslag til opsætning, på baggrund af bygningens tegninger.
Netværkskabler og strømkabler bliver pludseligt to sider af samme sag. Det betyder ikke nødvendigvis netværk på el nettet, men nærmere el på netværket. Der findes i dag flere standarder for PoE (Power over Ethernet), der vil kunne kombineres med eksempelvis Li-Fi-teknologi for at levere en stærk og stabil forbindelse.
På administrationsfronten ændres hverdagen for de it-medarbejdere, der arbejder sidder med drift af netværk. De seneste år er flere producenter af trådløst netværksudstyr kommet frem med mere avanceret software til administration af netværket. Det betyder, at en lang række af de rutinemæssige opgaver med at holde netværket kørende er blevet lettere. En af de producenter er amerikanske Meraki Networks, der i 2012 blev købt af netværksgiganten Cisco.
Hos Meraki køber man adgang til cloud-baseret netværksadministration gennem et abonnement. Interfacet er nemt og intuitivt. Man kan tilgå det overalt, og det kræver kun en hurtig registrering af udstyrets 12-cifrede serienummer i webinterfacet at komme i gang. Derefter er der adgang til avanceret administration over hele verden.
2.4 GHZ VS. 5 GHZ
Trådløse netværk kræver radiofrekvenser for at fungere. I dag kan man få trådløse netværk på 2,4 GHz og 5 GHz. 2,4 GHz-båndet er følsomt for interferens fra andre enheder, som alarmsystemer, tv, og mikrobølgeovne. 5GHz-båndet har flere kanaler, og oplever stort set kun interferens i områder med radarer, som eksempelvis ved havne og lufthavne.
Når man logger på et trådløst netværk forhandler netværkskortet med access pointet at gå på 2,4 eller 5GHz-båndet. Teknikken kaldes båndstyring, og målet er, at få flest mulige enheder over på 5GHz for at sikre den bedst mulige signalkvalitet.
En netværksadministrator i Vejle kan dermed administrere lokale netværk i Stockholm, Singapore og Sønderborg. Økonomisk er der gevinster. På trods af løbende abonnementsudgifter, vil man kunne spare mange penge på konsulenter eller bare i mandetimer ved at administrere centralt fra skyen. Opsætningen af et trådløst netværk er nemlig ikke så ligetil, som man umiddelbart skulle tro. Trådløse netværk bør opsættes med omtanke, og planlægningsfasen bør prioriteres.
Eksempelvis er det vigtigt at man har styr på netværkets kanaler, hvis man har flere access points. Sammenfaldende kanaler på forskellige access points kan nemlig gøre det svært at opnå en stabil forbindelse, og i værste fald gøre det umuligt at forbinde til netværket. Kanalkonfigurationen laves enten manuelt eller ved hjælp af managementsoftware, og her gør administration i skyen en stor forskel for netværksadministratoren.
Mobilnetværk og Wi-Fi skal spille sammen
I takt med at roamingafgifterne på mobildata forsvinder inden for EU, og på sigt i resten af verden, bliver LTE/4G og senere 5G bærende for en stor del af vores dataforbrug. Med mobildata slipper man for bøvlet med at koble på et nyt trådløst netværk, hver gang man ankommer til et nyt sted. Det eneste, der står i vejen for mobildata, er dækning og båndbredde. Dækningen er ofte mangelfuld uden for de store byer, og selv i de store byer kæmper man ofte med hundredvis af andre brugere om båndbredden fra et begrænset antal master. Indtil de grundlæggende problemer er løst, vil der være et behov for stabile og effektive trådløse netværk. Og der vil være et marked for løsninger, der gør det nemt at skifte fra et netværk til et andet.
Så snart vi bevæger os ind i virksomhederne, er der andre faktorer, som gør at mobilnettet ikke er en brugbar løsning. Især manglende kontrol med netværkssikkerheden kan være et stort problem. I dag er sikkerheden på trådløse netværk lige så god som, og i nogle tilfælde bedre end, de traditionelle kablede netværk. Mange virksomheder har slet ikke sikret deres kablede netværk, som derfor er sårbare over for gæster, der kobler sig på. Ofte er trådløse netværk sværere tilgængelige sikkerhedsmæssigt, når man er inden for virksomhedens vægge.
BYOD
For driftsmedarbejderen betyder øget fokus på trådløse netværk også en øget mænge overvågning af netværkstrafikken for at sikre en fornuftigt kvalitet at det signal, der distribueres til brugerne. Overvågningen skal ikke nødvendigvis finde sted på brugerniveau, men snarere på applikationsniveau. Det er vigtigt at identificere programmer og websites, der trækker særligt meget trafik, så man kan lave en cacheløsning eller ligefrem lægge en begrænsning på trafikken. Det er især interessant på skoler og andre steder, hvor BYOD (Bring Your Own Device.) er udbredt.
Hastigheden er på vej op
Samsung arbejder på en ny trådløs teknologi, der opererer på 60GHzbåndet. Indledningsvis sigter man mod en fart på knap 5000 Mbps, hvilket ligger under moderne trådløse netværk baseret på 802.11ac-standarden, som teoretisk kan nå 6933 Mbps. De fleste trådløse netværk i dag opererer på mellem 50 og 100 Mbps.
Man kan eksempelvis lægge en båndbreddebegrænsning på YouTube og Facebook, der ofte trækker ekstremt meget data. Mange skoler oplever eksempelvis bedre netværksforhold i eksamensperioden, alene fordi eleverne ikke har tid til at se video på nettet.
Den daglige belastning af virksomheder og skolers trådløse netværk, vil kun bevæge sig i én retning. Opad. Mængden af data, der grådigt fortæres af elever og medarbejdere stiger eksplosivt i disse år. Det betyder at forventningerne til driftssikkerheden også skærpes. Som netværksansvarlig er der altså god grund til at holde sig opdateret med nye teknologier, for at sikre både stabiliteten og den gode nattesøvn.