AI: ‘UDVIDET AUTOCOMPLETE’ ELLER VERDENSOVERTAGELSE?

Der er vidt forskellige syn på, hvad de seneste års udvikling på AI-området betyder. For mens mange udviklere er glade for at spare tid, når de skriver kode, så er andre bange for, at AI vil koste jobs eller i værste scenarie er sidste skridt før udslettelse af menneskeheden.

I Marvel-filmen ‘Avengers: Age of Ulton’ bygger Iron Man og Hulk sammen en kunstig intelligens kaldet Ultron. Den skal sikre fred på jorden. Men til superheltenes overraskelse tager Ultron hurtigt kontrollen, bygger sig selv en robotkrop og løber amok med planer om at udslette hele menneskeheden.

Sceneskift: På de danske erhvervsakademier bruger unge datamatikerstuderende kunstig intelligens til at spare tid på at skrive HTML- og CSS-kode, når de laver websites. Studerende kan – også på dansk – bede ChatGPT kode et website med en menu, farvede faktabokse med runde hjørner og billeder, der skifter størrelse afhængigt af, om man tilgår siden på mobil eller desktop.

Begge dele handler om kunstig intelligens. Et bredt begreb der kan være svært at definere præcist, og som de seneste år er katapulteret ind i offentligheden. I denne artikel prøver vi at sætte lidt flere ord på udviklingen af kunstig intelligens, og de store forandringer der følger i kølvandet.

”AI er svært at overskue. Med risiko for at gøre mig selv til grin, så tror jeg, at AI bliver et værktøj som alle andre, men jeg tror ikke på den store revolution, som alle gætter på. Kedelige jobs kan blive afhjulpet eller forsvinde, men det som AI er bedst til, er at gøre store datamængder forståelige.”
Peter Sunde Kolmosoppi, Medstifter af The Pirate Bay

Det store gennembrud

Google Trends er en tjeneste, hvor du kan se, hvor meget der bliver søgt på af hvilke ord. Her fremgår det tydeligt, at søgestrenge som ‘AI’ og ‘kunstig intelligens’ eksploderede i popularitet i november sidste år, altså samtidig med at ChatGPT blev lanceret og på rekordtid opnåede verdensberømmelse.

Men selvom slutningen af 2022 uden tvivl er kunstig intelligens’ store gennembrud i offentligheden, så har tanken bag fyldt meget i mange år i IT-branchen.

Helt tilbage i 1950 offentliggjorde den engelske matematiker Alan Turing sin teori bag dét, der senere blev kendt som ‘Turing-testen’: En måde at vurdere, hvorvidt en maskine kunne efterligne mennesker i en sådan grad, at mennesker ikke ville kunne gætte forskel på maskinen og menneskets output.

Alan Turing indledte sin tekst med ordene: “Jeg foreslår at overveje spørgsmålet: Kan maskiner tænke?”

Siden da har mange matematikere, dataloger og andre kloge hoveder drømt om en fremtid, hvor biler kunne flyve og robotter ville klare arbejdet for os. De følgende årtier var fyldt med eksperimenter og fremskridt.

I 1997 slog den IBM-udviklede computer ‘Deep Blue’ den regerende verdensmester i skak, Garry Kasparov. Det blev både i offentligheden og især i IT-branchen en vigtig symbolsk hændelse.

En af udviklerne bag Deep Blue, Murray Campbell, fortalte for et par år siden om arbejdet med skakcomputeren til magasinet Scientific American:

“Hardwaren understøttede ikke rigtigt den slags store netværk, der har bevist sit værd i dagens store datamodeller. Og dataene var der heller ikke nødvendigvis i den udstrækning, vi havde brug for den. Hver gang du går tilbage og ser på de mest populære computersystemer fra for 20-25 år siden, bliver man chokeret over, hvordan man kunne få gjort noget som helst på de systemer. Det ville ikke have kunnet betale sig at bygge store datasæt, fordi processorkraften ikke havde været stærk nok til at bruge det. Så vi klarede os med meget mindre datasæt.”

Den kunstige intelligens, som de fleste af os har fået berøring med de seneste år – hvad enten det gælder musikforslagene på Spotify eller code completion, når vi koder med Github Co-pilot – bygger hver især på store, store datasæt.

Det er især det seneste årti, at big data og kunstig intelligens har givet store landvindinger i alt fra sundhedssektoren til underholdningsindustrien. Men ikke alle ser lige positivt på udviklingen.

Jobfrygt

Nogle af dem, der allerede nu kan mærke konsekvenserne af de mange nye AI-tjenester, er dem, der arbejder i kunstneriske fag. Som skuespiller og speaker Rasmus Hammerich, der er aktuel i DR-serien Huset, skrev på det sociale medie X (tidl. Twitter) for nylig:

”Fremtiden tegner ikke lys for sådan nogen som mig. I fredags var jeg i et studie og de fortalte mig at de ugen før, havde lavet deres første 100 procent AI-”speakede” reklame på engelsk – altså uden at der overhovedet var en speaker involveret. De fortalte om mulighederne og sagde at de regnede med at det ville kunne lade sig gøre at lave en lignende på dansk om mindre end 1 år!”

”I perioder har jeg tjent 1/3 af min årsindtægt på at lave div. speaks til reklamer, e-learning, telefonsvarere, og alt muligt andet – de penge skal jeg nu finde en anden måde at tjene, samtidig med at min branche er presset fra alle fronter. (..) måske er det et lille opråb om at få endnu større fokus på de kreative freelancere hvis jobmuligheder svinder dagligt” (SIC).

Mere data leder til mere AI

Tager man en tur til Teknologisk Institut, så er direktør Mikkel Falk betydeligt mere optimistisk. Han er ansvarlig for forretningsområdet Manufacturing Robotics & AI. Han ser en fremtid foran os, hvor AI vil forandre vores samfund til det bedre.

“Det er svært at tale om AI som ét samlende begreb, for det er i virkeligheden utroligt mange forskellige ting. ChatGPT’s nyeste version, er en såkaldt generativ teknologi, der egentligt har eksisteret i mange år, men nu har fået et folkeligt gennembrud,” siger han og fortsætter:

“Vi kan bygge statistiske modeller over meget store datamængder, og det betyder, at mængden af områder, hvor AI kan bruges, bliver flere og flere. Hvis du vil lave fermentering, som f.eks. Carlsberg og Novozymes gør, så overvåger man processen, gemmer data og analyserer. Der kan AI bruges til at forudse, i hvilke situationer fermenteringsprocessen går galt. Det handler om at indsamle data nok til at lave forudsigelser.”

Mikkel Falk fremhæver, at en af kunstig intelligens’ helt store styrker er evnen til at opdage anomalier. “Det kan være bogholderi, hvor den kan analysere store mængder fakturaer og afdække svindel. Men det kan også være i sundhedsvæsnet, hvor røntgenbilleder eller fotografier af nethinden i øjet kan analyseres med AI.

Det bruges som beslutningsunderstøttende værktøj for sundhedspersonalet, og kan pege på anomalier, brud på knogler eller forkalkning af årerne i nethinden. Mange applikationer af AI er blevet så gode, at de kan indgå på lige fod med fagpersonalet, og i mange tilfælde ligefrem overgå dem.”

”Jeg foreslår at overveje spørgsmålet: Kan maskiner tænke? ”
Alan Turing

Frygt ej

Han mener ikke, at der er grund til at bekymre sig, selvom han godt forstår dem, der måtte være det.
“Vi har altid haft bekymringer, når der kom ny teknologi. Det kunne være bilen; der skulle jo gå nogen med en klokke foran. Det er meget menneskeligt at reagere med forbehold og angst på noget, der er så nyt og anderledes. Dystopien er naturlig, men jeg tror, det vil finde et godt leje, efterhånden som folk får øjnene op for hvad AI kan,” siger Mikkel Falk.

Han erkender, at nogle faggrupper godt kan blive udfordret:

“Der er selvfølgelig fag, hvor der nok kommer et andet indhold. Der er f.eks. nogen, der har lavet en popsang med kunstig intelligens. Det er ren lagkagemusik og meget let at lytte til.”

”Men spørgsmålet er, om det er fedt at høre på? Når jeg læser en tekst eller hører musik, så prøver jeg jo at forstå mennesket bag, og, hvad det er, de vil have mig til at føle. Det forsvinder, hvis jeg ved, at en AI har lavet det. Det er jeg ikke interesseret i. Jeg har selv lige hørt en lydbog med Jesper Christensen, og du kan jo ikke få en AI til at gøre det så godt som ham, hans måde at holde pauser og lave forskellige stemmer.”

Mikkel Falks synspunkt er tværtimod, at AI vil gøre en positiv forskel i arbejdsglæden, fordi de kedeligste opgaver vil blive overtaget af AI.

“Dem, der programmerer eller laver support, vil få mere fagligt udfordrende opgaver, når AI kan tage sig af de mest basale ting. Når det bliver mere svært eller indebærer særlige udfordringer, så kommer udvikleren eller supporteren ind. Jeg er ikke dystopisk. Jeg tror, det bliver mere udfordrende og spændende at gå på arbejde.” Samtidig er det hans bud, at velfærdssamfundet som helhed får stor gavn af kunstig intelligens. “Vi har en offentlig debat om et sundhedsvæsen, der mangler både hænder og penge. Det er jo oplagt, og der arbejdes allerede meget på, at robotter og AI gør en forskel. Det bliver afgørende for at have et fungerende sundhedsvæsen om 10-20 år.”

”Det er meget menneskeligt at reagere med forbehold og angst på noget, der er så nyt og anderledes. Dystopien er naturlig, men jeg tror, det vil finde et godt leje, efterhånden som folk får øjnene op for hvad AI kan”
Mikkel Falk, Direktør for Manufacturing Robotics & AI i Teknologisk Institut

Skeptisk svensker

Peter Sunde Kolmisoppi er en af dem, der ofte har en holdning til den digitale udvikling og dens påvirkning af det omkringliggende samfund. Han blev verdenskendt for sin rolle som medstifter af fildelingssitet The Pirate Bay, senere stod han bag VPN-tjenesten Ipredator og i dag driver han det privacy-fokuserede hostingfirma Njalla.

“AI er svært at overskue. Med risiko for at gøre mig selv til grin, så tror jeg, at AI bliver et værktøj som alle andre, men jeg tror ikke på den store revolution, som alle gætter på. Kedelige jobs kan blive afhjulpet eller forsvinde, men det som AI er bedst til, er at gøre store datamængder forståelige. Moms- og skattefusk kunne forsvinde helt, eftersom AI faktisk ville kunne granske samtlige kvitteringer og fakturaer fra alle firmaer i alle lande,” indleder han.

“Men spørgsmålet er ikke, hvad AI er, det er nærmere, hvad vi bør og må gøre med AI.”

Et tilbagevendende emne, når kunstig intelligens er til diskussion, er risikoen for racistiske, kvindefjendske eller forældede kønsstereotype resultater, når AI trænes på data med en negativ slagside.

“Det er tydeligt, at man stadig nemt og uforvarende kan skabe biased AI-systemer,” skrev datalogiprofessoren John MacCormick fra Dickinson College på netmediet The Conversation tidligere i år. Og det er netop den type problemstillinger, der bekymrer Peter Sunde Kolmisoppi.

Han peger på tre forhold, som han mener, vi skal være meget forsigtige med i forhold til kunstig intelligens.
“Vi kan komme til at tilpasse os til, hvad der gør det lettere for AI, i stedet for at tilpasse AI, så det bliver lettere for os. Vi kommer til at bruge endnu mere engelsk, fordi AI giver bedre resultater på det sprog. Det kan give grobund for endnu mere monokultur på flere områder. Dér må man tænke på, at AI ikke handler om kreativitet men, om at tolke og forstå kreativitet. Det er et supplement i bedste fald.”

”Selvom nogen fremstiller AI som en måde til at stoppe malaria og Covid-19, så vil teknikken hovedsageligt bruges til økonomisk gevinster, ikke samfundsmæssige gevinster.”
Peter Sunde Kolmosoppi, Medstifter af The Pirate Bay

Advarer mod trusler mod privatlivet

Sekundært er han bekymret for, at infrastrukturen samles på ganske få hænder.

“Det første er, at meget få virksomheder vil have datakapacitet og økonomi til at køre store AI-systemer. Det kommer til at cementere den nuværende situation, hvor ganske få store firmaer som Amazon, Google, Meta og ganske få andre har kontrol over cloudtjenester, som vi kender dem i dag. Al, vores data, og samfundets afhængighed, havner dér. Det er tjenester, der er drevet af økonomiske interesser, de hører desuden under udenlandsk lovgivning. Vi har stort behov, men meget lille indflydelse.”

Sidst, men ikke mindst, advarer Peter Sunde Kolmisoppi mod de begrænsninger af privatlivet, der kan følge med.
“Vi kommer til at åbne registre for brug med kunstig intelligens. Vores DNA og fingeraftryk kommer sikkert til sidst til at havne i de her systemer. Det er svært at lovgive mod, for der er ikke en global kontrol over AI. Der vil komme flere lækkede data, og det giver krænkelser af privatlivet. Det er svært at overskue, og det er formentligt for sent at ændre på,” siger han.

Han giver et eksempel:

“Jeg tror vi vil se flere mennesker, der ikke kan få helbredsforsikring, fordi der fremover vil være meget detaljerede prognoser over, hvem der får hvilke sygdomme. De fattige bliver mere udsatte, og de rige bliver rigere. Selvom nogen fremstiller AI som en måde til at stoppe malaria og Covid-19, vil teknikken hovedsageligt blive brugt til økonomiske gevinster, ikke samfundsmæssige gevinster.”

Spoiler-alert: Age of Ultron-filmen slutter selvfølgelig med, at Avengers får Ultron ned med nakken og redder jorden. Selvom den har otte år på bagen, tåler den stadig et gensyn! \

”Fremtiden tegner ikke lys for sådan nogen som mig. I fredags var jeg i et studie og de fortalte mig at de ugen før, havde lavet deres første 100 procent AI-”speakede” reklame på engelsk – altså uden at der overhovedet var en speaker involveret.”
Skuespiller Rasmus Hammerich (på Twitter)